Se dette nyhedsbrev i en browser
  Til Motorhistorisk Samråds abonnenter
 
  Det gratis nyhedsbrev til abonneterne - August 2023
(Næste nyhedsbrev udsendes 1. september 2023)
Der er hele fire motorhistoriske museer på Samsø. Nu har de alle valgt at blive en del af det motorhistoriske samråd. Du kan finde frem til dem, via museumslisten på vores hjemmeside.
Der er hele fire motorhistoriske museer på Samsø. Nu har de alle valgt at blive en del af det motorhistoriske samråd. Du kan finde frem til dem, via museumslisten på vores hjemmeside.

Motorhistorisk Samråd bygger broer

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvordan vi i Motorhistorisk Samråd arbejder med at bygge broer, blandt andet til Samsø, rent billedligt naturligvis. I modsætning til fantastiske Samsø, så er Motorhistorisk Samråd ikke en ø, vi skal derfor skabe forbindelser til omverdenen via dialog.

Samsø – En motorhistorisk museumsø
Gennem nu snart flere år, har Motorhistorisk Samråd udvidet sin medlemsportefølje til også at omfatte museer, der har relation til det motorhistoriske område.  
 
Senest har vort bestyrelsesmedlem, Mikael Arngren, været på besøg på den dejlige ø Samsø, og besøgt ikke mindre end 4 museer, som alle gerne ville være støttemedlem af Motorhistorisk Samråd. Det var Moto Guzzi Samlingen, Samsø Tekniske Museum, The Morgan Garage og Samsø Landbrugsmuseum.  
 
Når man tænker på at Samsø er godt 114 km2 og der er 3.775 indbyggere, er det overvældende, at der findes så mange flotte og forskellige museer på en så forholdsvis lille ø. Men som med så mange andre ting er det lysten, der driver værket, og ildsjæle er der tilsyneladende mange af.  
 
Vi, i Motorhistorisk Samråd, er umådelig glade for, at alle 4 museer havde lyst til at komme med i Samrådet, og ønsker dem hjertelig velkommen. Andre motorrelaterede museer er lige så velkomne i Motorhistorisk Samråd. Jo flere vi er, jo stærkere står vi.  
 
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd
 Drømmer du også om en ferietur i stor gammel veterancamper? Så er der i et nyt høringsoplæg om ændring af registreringsafgiftsloven måske hjælp på vej
Drømmer du også om en ferietur i stor gammel veterancamper? Så er der i et nyt høringsoplæg om ændring af registreringsafgiftsloven måske hjælp på vej
Vi mødes og høres
Kommende møder med Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen
Efter sommerferien vil det være tredje gang at vi skal åbne døren for et af de dialogmøder som Motorstyrelsen direktør Jørgen Rasmussen har med autobranchen. I skrivende stund er vi ved at forberede flere relevante punkter til den snak, vi skal have. Hvis direktøren fortsætter sin lyttende stil fra de øvrige møder, så vil det bringe os gode resultater til gavn for alle.  
 
Vi har endvidere inviteret os selv til møde med Færdselstyrelsen. Det sker blandt andet i anledningen af at Styrelsen i en nylig høring har udskudt implementering af EU-Typegodkendelsesforordningen. Forordningen har været ventet nogle år, men nu varer det altså endnu længere. På sin vis er det godt nyt, selv om klarhed på området nok vil være at foretrække. Det giver dog Færdselstyrelsen mulighed for at tænke sig om en ekstra gang, hvilket jo altid er godt. Området er særdeles komplekst, og en uigennemtænkt løsning vil potentielt samtidig kunne få omfattende konsekvenser for syn og godkendelse af ældre originale køretøjer, og ikke mindst på de konstruktivt ændrede køretøjer.  
 
Kommende høring om ændringer til Registreringsafgifterne
Som høringspart under Skatteministeriet, er vi blevet inviteret til at deltage i en omfattende samlet høring, der omhandler så vidt forskellige lovgivninger som registreringsafgiftsloven, lov om registrering af køretøjer og brændstofforbrugsafgiftsloven. De fleste af de foreslåede ændringer har ikke den store relevans for ejere af historiske køretøjer, men et par stykker er dog interessante.
 
Mest interessant er at autocampere for fremtiden skal inddeles i store og små campere i forbindelse med registreringsafgiftsberegningen. De store campere kendetegnes ved at have en totalvægt på mere end 3 tons, og vil blandt andet også derfor have et egentligt toilet og bad installeret.  
 
Afgiftsberegningen er umådeligt kompleks på campere, idet der både skal beregnes afgift for chassisdelen og for beboelsesdelen med separate afgiftssatser for hver del. For veterancampere skal disse dele yderligere beregnes ud fra både nypris og aktuel handelsværdi. Forslaget fra Skatteministeriet vil nu rydde op i den jungle, så der for de store campere alene skal betales 45% afgift for hele camperen. En enklere og billigere løsning som MhS til fulde støtter.  
 
Af andre ændringsforslag i høringen, er også at prøvemærker nu kommer til at kunne bruges af forhandlere, hvis de vil filme eller fotografere deres salgsbiler. Det er en mulighed der i dag kun er muligt for importører eller deciderede producenter af køretøjer. Endelig finder vi det interessant at afgiftsoplysninger i Motorregisteret (DMR) fremover vil stå som den betalte afgift, og ikke den opkrævede afgift.
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
  Op gennem 70'erne og 80'erne blev det mere almindeligt med diesel i familiebilen. I dag gælder særlige vilkår for dem i miljøzonerne, også hvis du har Danmarks eneste tilbageværende Renault Fuego Diesel
Op gennem 70'erne og 80'erne blev det mere almindeligt med diesel i familiebilen. I dag gælder særlige vilkår for dem i miljøzonerne, også hvis du har Danmarks eneste tilbageværende Renault Fuego Diesel
Partikelfilter på veteraner
 
I de fem danske miljøzoner, særlige områder på Frederiksberg, i København, Odense, Århus og Aalborg, findes der en generel dispensation for køretøjer ældre end 30, såfremt disse er registeret til veterankørsel. Miljøzonerne gælder i øvrigt generelt kun for diesel-varebiler, personbiler og lastbiler.  
 
Alle dieselbiler skal have et partikelfilter monteret, også veteranbiler. Hvis det ikke er tilfældet, så skal man betale en partikeludledningsafgift på årligt kr. 1.000. Den afgift nedsættes på veteraner til 25%, som det også sker med vægtafgiften efter det 35. år.
 
Det er desværre en generel misforståelse, at hvis man betaler afgiften for manglende partikelfilter, kan man godt køre i miljøzonerne med sin dieselbil. Det er dog ingenlunde tilfældet, idet det er et krav for miljøzonerne at bilerne, der kører der, rent faktisk har filteret installeret. Det er så der dispensationen for biler registreret til veterankørsel kommer ind i billedet.
 
Sagt på en anden måde, bruger man sin veteran til hverdag, kan man ikke registrere den til veterankørsel. Hvis den heller ikke har eftermonteret et dieselpartikelfilter, kan man derfor heller ikke køre i miljøzonerne, partikeludledningsafgift eller ej.
 
Færdselstyrelsen har for nylig opdateret vejledning om syn af køretøjer, så denne tydeligere forklarer hvordan synshallerne godkender et eftermonteret partikelfilter på en bil, der ikke har det i forvejen.
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
Bestyrelsen informerer om det Motorhistoriske Årsmøde 2023 
I henhold til vores vedtægter, skal vi hermed orientere vores medlemsklubber om at det Motorhistoriske Årsmøde i år igen vil finde sted på Comwell i Middelfart. Datoen bliver den 25. november 2023. Indkaldelse med tilmelding vil blive udsendt senest 4 uger før.
 
Bestyrelsen
Motorhistorisk Samråd
Del dette nyhedsbrev med familie, venner og bekendte, ved at bruge en af disse muligheder:
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
 
Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af
Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af Ubivox
Klik her for at gå til vores Facebook side
Klik her for at gå til vores Twitter side
Klik her for at møde os på Instagram
Copyright © 2020 Motorhistorisk Samråd, All rights reserved.

Motorhistorisk Samråd
Nærum Hovedgade 3
2850 Nærum
Danmark
Frameld dig dette nyhedsbrev