Er svensk miljøpolitik på vej til Danmark?
Rygterne svirrer, Facebook koger og alle undrer sig over hvilken forbandelser, der vælter ned over vort broderfolk i øst, når det gælder import, eksport eller bare transport af historiske køretøjer.
Desværre er det ikke det hele der er det rene Facebook lir, og man kæmper reelt en noget kedelig kamp i Sverige med miljømyndighedernes opfattelse af ældre køretøjer, som ikke er indregistreret.
Den Svenske definition på affald:
Vil man gerne have et restaureringsobjekt ud ad Sverige efter at man har betalt sine surt sammensparede penge for køretøjet, bør man for tiden nok hente køretøjet i en lukket varevogn snarere end på en autotrailer. Bliver man stoppet af den svenske pendant til Miljøstyrelsen, er det ikke sikkert de tillader at køretøjet føres ud ad landet.
Dette gør de fordi det nuværende skrotningsdirektiv som sådan ikke er tindrende klar hvad angår definitionen på affald og dermed på ophugningsklart køretøj.
Definitionen lyder i 2008/98/CE:
”Avfall: ämne eller föremål som innehavaren gör sig av med eller avser eller är skyldig att göra sig av med”
Eller lidt enklere, på dansk:
”Affald: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med”
Der står faktisk tre scenarier, men myndighederne har alene haft fokus på den ene, hvor der står ”er forpligtet til” (”er skyldig att göra”). Hvilket myndighederne ser som deres ret til at definere hvornår noget er affald.
Den danske kommunale tolkning:
Men før vi udråber samtlige svenskere som paragrafryttere og jubelidioter, skal man måske lige kaste et blik i de tilsvarende danske regler. Der er oversættelsen som angivet ovenfor, og dette er beviseligt herhjemme også tolket som hvis man for eksempel ser definitionen i en pjece om ”Information om Skrotbiler” fra en helt almindelig danske kommune:
- En skrotbil (udtjent bil) er en bil, der efter kommunens skøn:
- Ikke er økonomisk reparer-bar.
- Ikke kan registreres uden forudgående syn (synsrapport).
- Har været uindregistreret (afmeldt fra motorkontoret) i mere end 6 måneder, og hvor der ikke er tegn på, at istandsættelse er påbegyndt.
- Er påbegyndt til ophugning (en bil betragtes ”påbegyndt til ophugning”, hvis bilen ikke længere er komplet, og hvis man ikke senest 2 måneder efter en inspektion overfor kommunen kan dokumentere, at bilen igen er blevet indregistreret).
- Er overtaget fra sidste registrerede ejer med henblik på ophugning.
- Er afleveret til affaldshåndtering på en registreret ophugningsvirksomhed.
Fremtidens veteranaffald i EU:
FIVA arbejder for tiden med input til revideringen af ”End of Life Directive”, hvorfra det danske og svenske materiale omkring køretøjer har sit udspring.
EU Parlamentet har udpeget en gruppe, der for tiden har en spørgeskemaundersøgelse ude i ønsket om nye input og her vil vi, med så mange stemmer som muligt fremhæve den uhyre vigtige præmis: ”At det alene er ejeren af et køretøj, som kan definere om et køretøj er tjenlig til restaurering eller skrotning”.
Helt enkelt en fremhævelse af de to første parametre ”Et køretøj som indehaveren skiller sig af med eller agter at skille sig af med” I øvrigt generelt en lidt kluntet formulering, da der hvert eneste år er tusindvis af danskere, som ønsker at skille sig af med et køretøj, uden at dette af samme grund er klar til skrotning – det kunne jo være at man bare ønsker at sælge det. Vi regner med at få dette med i rettelserne til direktivet.
Lars Genild
MhS-bestyrelsesmedlem &
Præsident for FIVAs Legislation Commision
|