|
Køb og salg er motorhistoriske vilkår
Denne artikels forfatter er Johanne Berner Hansen, advokat og Juridisk Chef i Dansk Bilbrancheråd, og selv ejer af flere veterankøretøjer. Vi kender Johanne gennem vores fælles arbejde med reglerne omkring EU-Typegodkendelserne, som Færdselsstyrelsen er i færd med at udarbejde. Vi havde også den fornøjelse at have Johanne som oplægsholder ved vores seneste årsmøde. Da vi fra tid til anden får spørgsmål om køber og sælgers retsstilling, var det helt naturligt at bede Johanne om hjælp til at formulere købelovens regler. Dem som mange ofte tænker på, men som praktisk taget ingen private rigtigt kender i dybden.
Den private handel: Hvad kan man som køber kræve?
(Del 2 af 2)
Som man kunne læse i seneste nyhedsbrev, så er reglerne for køb og salg af veterankøretøjer ikke altid lige nemme – og i den tidligere artikel var vinklen primært lagt på sælgersiden – men hvad gør køber?
Vi starter lige med en lille gentagelse fra sidst: Udgangspunktet ved de såkaldte civilkøb, dvs. køb mellem to private parter, er, at købelovens regler finder anvendelse – med undtagelse af de særlige regler, der beskytter forbrugere, vel at mærke. Det betyder altså, at køber har en undersøgelsespligt, sælger har en oplysningspligt – og køber har 2 års reklamationsret, hvis ikke andet er aftalt. Og netop dette er helt afgørende for de fleste private handler; Det er muligt at fraskrive reklamationsretten.
Hvad kan man som køber kræve?
Hvis man er køber af i et civilkøb og enten ikke har fraskrevet sig reklamationsretten eller kan gennembryde en fraskrivelse, fordi sælger har tilsidesat sin loyale undersøgelsespligt, så kan man kræve, at handlen går tilbage eller kræve et afslag. Sælger kan derimod ikke kræve at få lov til at afhjælpe et forhold – det er kun i forbrugerkøb, at det er muligt.
Handlen kan kun hæves, hvis manglen er væsentlig – og der skal en del til. Det er køber, der skal bevise, at manglen er væsentlig. Er det tilfældet, så skal køretøjet og betalingen tilbageføres – og køber skal kunne tilbagelevere køretøjet i væsentlig samme stand. Er køretøjet eksempelvis skilt ad i forbindelse med renovering eller lignende, så kan det ikke lade sig gøre. Tilsvarende, hvis køber ikke har passet ordentligt på det. Almindelig brug afregnes derimod med en takst pr. kilometer – og der vil domstolene nok acceptere at gå lidt over det, der gælder for nyere biler. Den takst ligger for biler på 50 øre pr. kilometer pr. 100.000 kr., bilen har kostet. Sværere er det med motorcykler og knallerter, hvor taksterne fastsættes skønsmæssigt og helt umuligt bliver det med campingvogne og andet uden kilometertæller. Her bliver det en yderst konkret vurdering.
Er manglen ikke væsentlig – eller kan køber ikke tilbagelevere i væsentlig samme stand – så kan køber kræve et afslag. Det beregnes forholdsmæssigt ud fra, hvad køretøjet er værd uden manglen hhv. med – og bør teoretisk set kunne beregnes matematisk – men også det er ofte en yderst konkret vurdering.
Endelig kan køber i visse tilfælde kræve erstatning, men det kræver, at der er lidt et tab – og nej; løbende udgifter til forsikring og afgift m.v. er IKKE er sådant tab; det var jo udgifter, som køber under alle omstændigheder ville have haft. Heller ikke udgifter til opbevaring, finansiering eller andet kan kræves dækket.
|