Se dette nyhedsbrev i en browser
Til Motorhistorisk Samråds kontaktpersoner, til fordeling og publicering
 
   Nyhedsbrev til medlemsklubberne - Marts 2023
(Udsendes til abonnenterne 1. marts 2023)
Den nye vicedirektør for Færdselstyrelsen, Benedicte Christoffersen og Jørgen Rasmussen, direktør for Motorstyrelsen, ledte de mange branchefolk gennem et møde vedrørende styrelsernes snitflader.
 Den nye vicedirektør for Færdselstyrelsen, Benedicte Christoffersen og Jørgen Rasmussen, direktør for Motorstyrelsen, ledte de mange branchefolk gennem et møde vedrørende styrelsernes snitflader.

Mellem to forstole

For knapt et år siden havde Motorhistorisk Samråd den fornøjelse at blive inviteret til et fælles branchemøde Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen imellem, og nu har vi været af sted til en opfølgning på det første møde.  
 
Essensen på første møde var at de mange aktører i branchen bød ind med et par punkter, der satte fingeren på det ømme punkt, hvor lovgivningen møder den praktiske hverdag, hvor vi som borgere eller virksomheder sætter os mellem styrelsernes to stole. Dette kalder styrelserne for snitflader.  
 
Branchefolkene, der var inviteret til mødet, spændte fra motorcykelbranchen til traktorer og maskiner, fra nye biler til gamle veteraner, fra karrosseriopbyggere til forhandlere og transportbranchen. I alt var mere end 20 brancher repræsenteret, hvilket efterlod styrelserne med mellem 30 og 50 konkrete problemstillinger, de havde bragt med hjem til en nærmere analyse.  
 
Flere af problemerne, der blev fremlagt ved dette møde, var af ren lavpraktisk karakter, medens andre var mere overordnede eller i hvert fald mere omfattende. Nogle af de lavpraktiske problemer var nærmest ufrivilligt komiske, eksempelvis at toldstedet i Padborg kun ville tage imod kontanter, når man skulle hente prøveplader til eksport. Det var der siden første møde fundet en løsning på, men det havde så bevirket, at indbetalingerne på kortterminalen nu blev sendt til Sverige.
 
Motorhistorisk Samråd havde budt ind med to punkter der var, og fortsat er, noget mere omfattende. Vi gjorde de to styrelser opmærksomme på at datakvaliteten i det Digitale Motorregister (DMR) langt fra var som ønsket. Vi var i øvrigt ikke de eneste med det punkt på dagsordenen. Vi fremlagde desuden at vi så problemer i at de to styrelser ikke brugte samme tekniske betegnelser til at beskrive de samme ting. Det bliver ikke nemmere at være forbruger, når man henvender sig til myndighederne med et problem, der er fælles for de to styrelser, og man så får et svar der ved første øjekast ikke omhandler det samme.  
 
Der er nu nedsat seks arbejdsgrupper, med hvert sit fokusområde, de to styrelser imellem. Vi er glade for at notere os at man er i gang med at se på ”vores” problem med DMR. Det vil nok blive svært at håndtere de gamle fejl og mangler, men man arbejder lige nu på at finde måder at udnytte systemets begrænsede kapacitet på, således at data, der fremadrettet bliver indtastet, er mere korrekt.  
 
Andre arbejdsgrupper omhandler såvel de interne processer som de eksterne, som eksempelvis det de kalder ”kunderejsen”. Det er den oplevelse, du som borger oplever, fra du møder op eller ringer første gang, til der er fundet en løsning på din henvendelse. I Motorhistorisk Samråd kunne vi notere os, at der var et fælles ønske fra brancherne til Færdselsstyrelsen om at de fulgte den åbenhed overfor brancherne, som vi alle oplever at Motorstyrelsen har gjort. Det kan kun bedre mulighederne for alle, når der skabes dialogmuligheder os og styrelserne imellem.  
 
Mellem to forstole sidder gearstangen. Vi har nu koblet ind, men det er ikke os der bestemmer hastigheden. Vi er blot glade for at vi bevæger os, og at de to styrelser arbejder sammen og inddrager os.  
 
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd
Transport af en ikke indregistreret bil, kan blive endog meget dyr, hvis man ikke har forsikringen på plads inden
 Transport af en ikke indregistreret bil, kan blive endog meget dyr, hvis man ikke har forsikringen på plads inden

Forsikringer, denne gang fra en anden vinkel

Motorhistorisk Samråd har tidligere gjort flere tiltag med hensyn til at belyse og klarlægge den meget snørklede og usigtbare vej ind i forsikringsdelen hvad angår veterankøretøjer. Vi delte undersøgelsen op i to dele: den første var at lave en sammenligning mellem de forskellige selskaber, som har veteran- og klassiske køretøjer i deres forsikringsportefølje, men det stødte ind i så mange forskelle i parametrene, at det viste sig umuligt. Der var stor forskel på om præmiens størrelse var afhængig af, om man også havde sin indboforsikring, livsforsikring og andre forsikringer samtidig, eller om det kun var selve køretøjet/køretøjerne.  
 
Den anden del til selskaberne relaterer til spørgsmål om skaderne.  
 
Dette spørgsmål kan indeholde spørgsmål, som selskabet måske ikke umiddelbart anser det for relevant at besvare. MhS anmoder dog om, at selskaberne for fuldstændighedens skyld forsøger at besvare spørgsmålene så udførligt som muligt.  
a)       Hvor mange forsikringskunder med en veterankøretøjsforsikring har selskabet?
b)      Hvor meget indbetaler den gennemsnitlige veteranforsikrede?
c)       Hvor stort et samlet skadesbeløb blev udbetalt i hhv. 2013 og 2014?
d)      Hvor mange skader blev der udbetalt erstatning for? Hhv. ansvar og kasko.
e)      Hvor mange skader blev afvist?
f)        Hvad var de hyppigste årsager til at afvise en skade?
g)       Var der et bestemt segment (køretøjstype - alder) som bærer hovedparten af skaderne?
h)      Var der en bestemt aldersgruppe (ejere) som var ansvarlige for skaderne?   
 
Næsten forventeligt fik vi ikke svar på nogle af disse spørgsmål. Det kan selvfølgelig også være at betegne som nyfigent at spørge direkte eller indirekte, hvilket overskud veteranforsikringspræmier indbringer, men indirekte mundtlige svar tilkendegiver, at ingen selskaber har nogen form for tab på de samlede veteranforsikringer. En anden side af de (u)mulige svar ville have været at finde ud af om hvor mange veterankøretøjer, der blev totalskadet og dermed fik udbetalt skrotningspræmie.  
 
Vi betaler jo alle 84 kr. om året i miljøbidrag. Når man tager i betragtning, at de allerfleste biler genopbygges eller lægges på hylden og gemmes som reservedele er det direkte uretfærdigt, at vi via vores forsikringspræmier skal betale til en ordning, der iflg. loven skulle hvile i sig selv. Men det kunne vi desværre heller ikke få svar på.  
 
Imidlertid er der noget vi alle skal være opmærksomme på; nemlig at nærlæse vores forsikringspolicer. Hvad dækker policen? Mange har desværre fundet ud af, at hvis du kører med din klassiske bil på en autotrailer, er der normalt ingen forsikringsdækning på det, du kører med. Trailer ja og bil, men ikke bilen på traileren. 
 
Dette dog kun, hvis bilen ikke er registreret og har en kaskoforsikring. Er det tilfældet, dækker kaskoforsikringen som sædvanligt. Derfor: hvis du skal køre med en ikke indregistreret klassisk, veteran eller blot almindelig bil skal du, for at være sikker på erstatning have en kaskoforsikring på autotraileren. Læs din forsikring godt igennem og hvis din forsikring ikke dækker uindregistrerede køretøjer på autotraileren, både din egen eller en du låner, så få det bragt det i orden. Tanken om hvilken skade en tabt bil kan gøre på andre, er totalt uoverskuelig.  
 
Endvidere er det også muligt at få forsikret alle de dele (guld), du gemmer på hylderne i tilfælde af brand eller tyveri. Også de uindregistrerede køretøjer, du har, der står og venter på at du får tid til at gå i gang med en restaurering, kan forsikres.  
 
Selvfølgelig gennemgår de fleste deres forsikringer for at sikre sig, at policen dækker det, vi tror den gør – men gør den ikke det, så er det vist på tide at sørge for, at både du og dit forsikringsselskab er helt enige om hvad der skal dækkes, hvis uheldet er ude. Og gerne her i den stille periode inden vi skal ud at køre igen.  
 
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd

Messingbøsninger til historiske nummerplader

Motorstyrelsen har i samarbejde med Motorhistorisk Samråd udsendt messingbøsninger og skiver til ejere af køretøjer, der har type 4 og 5 historiske nummerplader. Det drejer sig om køretøjer, der er indregistreret efter den 1. april 2021 og frem til april 2022, hvorefter bøsninger og skiver er blevet monteret fra fabrikken.
 
Med bøsninger og skiver fulgte en beskrivelse af montering og skulle der opstå problemer, henvistes til Motorhistorisk Samråds nummerpladeekspert, Michael Deichmann. Uheldigvis var det det forkerte telefonnummer, der blev opgivet. Det rigtige nummer er: 7170 3525.  
 
Så hvis du skulle have problemer med monteringen eller andre spørgsmål mht. historiske nummerplader, så henvend dig trygt til Michael Deichmann på det ovennævnte nummer  
 
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd

Link til download af ovenstående billeder i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:

Billedtekst: Den nye vicedirektør for Færdselstyrelsen, Benedicte Christoffersen og Jørgen Rasmussen, direktør for Motorstyrelsen, ledte de mange branchefolk gennem et møde vedrørende styrelsernes snitflader.
Billedtekst: Transport af en ikke indregistreret bil, kan blive endog meget dyr, hvis man ikke har forsikringen på plads inden
 Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af
Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af Ubivox
Klik her for at gå til vores Facebook side
Klik her for at gå til vores Twitter side
Klik her for at møde os på Instagram
Copyright © 2020 Motorhistorisk Samråd, All rights reserved.

Motorhistorisk Samråd
Nærum Hovedgade 3
2850 Nærum
Danmark
Frameld dig dette nyhedsbrev