For enden af vejen, med ELV-direktivet i bagagerummet

En af de høringer i EU, der i 2023 har haft størst fokus for os med interesse i historiske køretøjer [HV] er revideringen af Skrotningsdirektivet eller ”End of Life” som det også kaldes.  

 

I Sverige har man gennem flere år haft meget store problemer med national misfortolkning af reglerne og man blev nødt til at gå helt til højesteret, for at få rettens ord for, at miljøafdelingen overfortolkede reglerne.  

For god ordens skyld er det umiddelbart alene i Sverige disse problemer har været af en uacceptabel karakter, medens de resterende EU-lande stille og roligt har levet med reglerne siden år 2000.  

 

FIVAs Legislation Commission har sendt et brev til EU med vores anbefalinger til den aktuelle høring om revision af "End of Life"-direktivet (direktiv 2000/53/EF og ændring: COM/2023/451 forslag til forordning). Vi har også haft en vældig god dialog med den ansvarlige for revideringen i EU og foruden udveksling af diverse mails også har haft et længere tre-mandsmøde med ham op til afslutningen af høringsperioden. Dette medførte ikke mindst en direkte adressering af et af vore store dilemmaer omkring 3. lande.  

 

I FIVA har vi fremlagt ni væsentlige ændringer, som vil sikre vores hobby bedre og som vi i øvrigt finder vil styrke de bagvedliggende formål med direktivet. Og hvad er egentlig formålet med direktivet:  

For det første er dette ikke et direktiv lavet af onde politikere for at hjemsøge alle ejere af historiske køretøjer og tvinge deres køretøjer gennem makuleringsmaskinen, mens ejerne er tvunget til at se på.  

 

Uanset hvor god historien lyder, er hovedmålet for det nuværende såvel som det fremtidige direktiv ikke vores bevægelse, men snarere bilindustrien.  

 

Formålet med dette direktiv er at beskytte vores miljø mod skader fra primært væsker i slidte køretøjer, der dumpes ubeskyttet, og det er en måde at sikre genbrug af materialerne til fremstilling af nye køretøjer i stedet for at hente nye råmaterialer i jorden.  

 

Genbrug af materialer fra gamle køretøjer er i øjeblikket mindre end 3%, og der er sat et mål på mere end 20 %. Når det er sagt, kan de foreslåede regler faktisk have en betydelig indvirkning på brugte køretøjer og HV'er, hvis flere strukturelle smuthuller ikke behandles ordentligt af EU's politiske beslutningstagere.  

 

For det første anbefaler vi, at direktivet forbliver som et direktiv i stedet for en forordning som foreslået af EU. Dette gør vi for at sikre muligheden for at få nationale tilpasninger, der passer til nationale regler. Dette forslag er et sekundært ønske, da det er anbefalingerne der er de vigtige ændringer og ikke formatet.  

 

Vi anbefaler dem at undtage HV'er fra dette direktiv og tillade, at både køretøjer såvel som reservedele til disse køretøjer må opbevares og handles på tværs af grænserne. HVs dele er ikke standardaffald, men er en vigtig del af restaurering af HV. De genbruges enten direkte eller genbruges efter en delereparation.   Det skal fremgå, at det alene er en HV-ejers ret at bestemme, om køretøjet skal gemmes til genbrug, restaurering eller klar til sidste tur. Naturligvis på en miljørigtig måde, men HV-ejerne er typisk fuldt ud i stand til at gøre det. De er lige så interesserede i at bevare disse dele til senere brug og derfor beskyttet mod miljøet i stedet for at blive dumpet i baghaven.  

 

Vi ønsker at EU anerkender de historiske køretøjer ved at man også i dette direktiv annekterer den definition af et historisk køretøj som allerede er anerkendt i to andre direktiver.  

 

Vi ønsker at den nuværende proportionalitet imellem køretøjets værdi og grænsen for reparation bortfalder for de historiske køretøjer, da det er andre værdier end brugsværdien, der har betydning for køretøjet.   Historiske køretøjer er et vigtigt bidrag til vores kulturarv og derfor vigtigt at bevare for de kommende generationer.  

 

Høringsperioden er nu afsluttet og vi afventer de efterfølgende aktiviteter i EU alt tyder på at den endelige beslutning omkring vedtagelse af det endelige forslag udskydes indtil det nye parlament er på plads sidst i 2024.  

 

Vi håber, at alle vil hjælpe os med at beskytte vores gensidige passion ved at udbrede og forklare vores anbefalinger til lokale politikere og influencere i alle EU-landene, da EU-beslutninger alle bygger på, at lokale politikere afgiver deres stemme.  

 

Kan man selv gøre noget hvis man frygter at ens allerkæreste VW Derby fra 1977 ender i shredderen? Ja det umiddelbart mest logiske er at holde den på plader, man skrotter jo ikke biler der er lovlige på vejene.  Er pladerne fjernet kan man jo sikre sig at Alto’en har fået fjernet alle væsker og i øvrigt opbevares under tag og på et fast underlag. Så undgår man at genboen melder en til kommunen fordi han er træt af at se på dit ”vrag af en gammel bil” ude i forhaven. Myndighederne har som sådan rent faktisk ret til at kræve udrangerede køretøjer fjernet og bortskaffet på miljømæssig forsvarlig måde, hvis du har fyldt haven med udrangerede køretøjer, og det er oftest en i nabolaget, der har startet sagen ved at anmelde det til kommunen.  

 

Men grundlæggende er det vel også sund fornuft, at man ikke ønsker sine køretøjer degenererer mere end nødvendigt, før man finder tid til at sætte dem i stand igen.  

 

Kan man så selv gøre noget hvis man frygter at ens allerkæreste Suzuki Alto fra 1996 ender i shredderen, den er jo yngre end de 30 år?  

 

Man kan såmænd gøre nøjagtig det samme som ved Derby’en, for opfører man sig nogenlunde fornuftigt og ansvarligt uden at genere omgivelserne, så er ingen jo i fare for nogen eller noget.  

 

I øvrigt har skrotningsdirektivet aldrig omfattet motorcykler eller for den sags skyld motorbåde eller landbrugskøretøjer, men det er der faktisk en vis sandsynlighed for at det kommer til i fremtiden.  

 

Med venlig hilsen

Lars Genild

Vicepræsident i FIVA – Legislation Commision

Bestyrelsesmedlem

Motorhistorisk Samråd

Formandens nytårshilsen 2024

Mens sneen vælter ned udenfor og driverne bygger op, sidder jeg foran brændeovnen og hygger mig. Og samtidig tænker jeg på, hvordan 2024 mon vil påvirke vores hobby.  

 

Der er problemer nok at tage fat på, men en gang imellem tvivler jeg faktisk på, om vi har musklerne til det. Mange af de ønsker vi har om forandringer, hvad enten det er lavere vægtafgift, muligheden for at bestemme hvornår vores eget køretøj skal skrottes, chancerne for om vi kan få forkromet de dele, der oprindeligt var forkromede eller det måske allerstørste, nemlig: hvem skal overtage vores elskede køretøjer, når vi er kørt i garage for sidste gang?  

 

På det netop afsluttede årsmøde i november 2023, var det sidste spørgsmål hovedtemaet med fremlæggelse af to klubbers erfaringer. Det var spændende at høre, og gav også svarmuligheder – men er det nok? Det tror jeg desværre ikke. Nu er det jo ingen hemmelighed, at vi bliver ældre og medlemmer forsvinder, enten fordi de dør eller føler, de er blevet for gamle og svagelige til at føre køretøj på betryggende vis – og hvad skal der så ske?  

 

En løsning vil være, at det lykkes os at få overbevist politikerne, ikke blot på Christiansborg, men også kommunalpolitikere, om at vores køretøjer ikke bare en del af Danmarks levende kulturarv – det ER Danmarks levende kulturarv. MhS er ved at udarbejde en strategi for, hvordan vi får politikerne i tale og dermed forklarer dem, at kun med deres hjælp, er det muligt at bevare denne del af kulturarven. En afledt konsekvens vil naturligvis være, at den helt uretfærdige vægtafgift med en øgning på 36,9% frem til 2026 samt begrænsningen på 75% af værdien er topmålet for, hvad der må benyttes til genopbygning af et skadet køretøj, skal fjernes. Disse to ”vejbump” er med til at unge mennesker, med måske begrænsede midler til vores hobby, skræmmes væk og således retter fokus mod andre hobbies. Det må helst ikke ske, og derfor er det vigtigt at kulturarven kommer i fokus. Måske ville en redning være, at vi i stedet for registreringsafgiften går over til en kørselsafgift, så vi kun betaler for de reelt kørte kilometer? På den måde kunne der komme balance i tingene, så den brandbeskatning, vi efterhånden er underlagt, kunne blive afviklet. Det ville virkelig give et godt skub i retning af at fremme forståelsen for vores levende kulturarv.  

 

En anden etableret del af kulturarven er de mange motormuseer, vi har i Danmark. Her har vi i MhS nu over 20 museer, men flere er på vej. Disse museer og samlinger er de inspirationskilder, som alle kan hente informationer fra. Her kan man se, måske netop den detalje, som man har spekuleret over hvordan skulle være. Så derfor er det så vigtigt, at også museer og samlinger er med i MhS, så vi dermed står stærkere sammen, når vi skal sælge budskabet om den levende kulturarv.  

 

Ved de sidste to årsmøder har vi fået nyt blod i bestyrelsen/suppleanter. Det er min opfattelse, at vi, som det ser ud nu, har den stærkeste gruppe mennesker, vi har haft længe. Det lover godt for fremtiden. Så måske er den tvivl, som jeg gav udtryk for til at begynde med ikke så reel alligevel.  

 

Og med disse sneovervejelser ønsker jeg jer alle et Godt Nytår – og husk, at hvis du har fundet bare en person, der vil være med i bestyrelsen i din klub og en person, du har lyst til at forære din bil til, når du standser – så har du gjort din pligt!  

 

Steen Rode-Møller

Formand

Motorhistorisk Samråd

Differentierede hastighedsbegrænsninger nedstemt i EU

Et forslag har været lagt frem i EU, for Transport- og Turismeudvalget (TRAN), der ville have betydet differentierede hastighedsbegrænsninger for blandt andet motorcykler. Heldigvis faldt forslaget allerede i den kommission, der arbejder med redigeringen af kørekortsreglerne, så det kommer ikke med videre i forløbet.  

 

Forskellige hastighedsbegrænsninger for forskellige kørekortskategorier, er decideret fjollet, om ikke ligefrem farligt.  

 

Motorhistorisk Samråd vil gennem FIVAs lovgivningskomité, fortsat holde et skarpt øje med hvad EU foretager sig.  

 

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Motorhistorisk Samråd

Link til download af ovenstående billeder i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:

• https://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2024/01/MhS-Nyhedsbrev-februar2024-ELV.jpg

Billedtekst: Grænsedragningen mellem skrot og funktionsdygtigt køretøj udfordres med en kommende revidering af ELV direktivet. Det spørgsmål har også tidligere været testet i en svensk domstol med denne VW T3 bus

 

• https://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2024/01/MhS-Nyhedsbrev-februar2024-Bestyrelsen2024-scaled.jpg

Billedtekst:  Bestyrelsen samlet i det flotte mødelokale hos Strøjer Samlingen. Til dette første ordinære bestyrelsesmøde måtte vi dog undvære suppleant Ketty Overgaard 

 

• https://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2024/01/MhS-Nyhedsbrev-februar2024-hastigheder-scaled.jpg

Billedtekst: Alene det at kunne overskue hvilke kørekortkrav der ville gælde til de forskellige hastighedsgrænser, ville have skabt mange trafikfarlige situationer

Del dette nyhedsbrev med familie, venner og bekendte, ved at bruge en af disse muligheder:

 

 

Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af