Samme politiske aftale øgede også de løbende afgifter, for de historiske køretøjers vedkommende betyder det vægtafgiften, frem mod 2026. Formålet med den del af aftalen er at få borgeren til at vælge et køretøj med en mindre Co2 udledning, hvilket kan være et godt og agtværdigt formål. Det virker blot ikke i forhold til bevarelsen af historiske køretøjer. Set i lyset af de få årlige kilometer der typisk køreres i og på historiske køretøjer, så er der ingen rimelighed i den forhøjelse.
Sammen med Motorstyrelsen, har vi allerede sat et arbejde i gang der skal afklare hvilke udfordringer der dels er med det Digitale Motorregister (DMR), dels grænsedragningen i forhold til et afgiftsmæssigt identitetstab, som følge af fremtidige eller tidligere ændringer af et køretøj, så det ikke længere fremstår som det er beskrevet i DMR. Det er vores forventning at Motorstyrelsen, ved brug af de input der kommer fra hele organisationsnetværket omkring hobbykøretøjerne, vil kunne udkomme med en vejledning for biler i løbet af 2022. Sidste år kom en lignende vejledning om motorcykler.
Tidligere i 2021 satte vi os sammen med en dygtig advokat, for at få endeligt gjort op med den årelange urimelighed der består i, at man kan få en forholdsmæssig del af registreringsafgiften retur ved eksport, med mindre altså at køretøjet er ældre end 35 år. Der kan for nogle køretøjers vedkommende være tale om at anseeligt beløb. Sagen ligger nu til kommentering i EU. Så snart vi ved noget, så gør du det også.
Derudover så har vi en række emner på det her myndighedsområde, som vi også vil forsøge at håndtere i 2022. Det handler om tydeligere regler for køretøjer uden papirer, om den forhadte skadesgrænse der indført, og flere andre ting.
Transportministeriet/Færdselstyrelsen
Selv om lovudkastet omkring EU-typegodkendelser og særlig godkendelse af individuelle køretøjer (som eksempelvis ombyggede køretøjer og køretøjer ældre end 30 år hvor der ikke forefindes en standard typegodkendelse), blev sendt retur til fra Transportministeriet til Færdsselstyrelsen, så ved vi at det dukker op igen inde vi kommer ud af 2022. Der skal vi som paraplyorganisation være vagtsomme, og sikre os at de historiske køretøjer i videst muligt omfang ikke inddrages i dette komplekse regelsæt.
Vi har også lovet os selv at være særlig opmærksom på hvordan myndighederne håndterer de nyeste regler, der er trådt i kraft her ved årsskiftet, for vejsidesyn af motorcykler. Navnlig vil de ældre motorcykler være særligt svære at håndtere i et rigidt synssystem.
|