Se dette nyhedsbrev i en browser
Til Motorhistorisk Samråds kontaktpersoner, til fordeling og publicering
 
   Nyhedsbrev til medlemsklubberne - Maj 2023
(Udsendes til abonnenterne 1. maj 2023)
I en tid med stort fokus på miljøet, hvad er så fremtidsudsigterne for de historiske køretøjer?
 I en tid med stort fokus på miljøet, hvordan er så fremtidsudsigterne for de historiske køretøjer?  

FIVA og den historiske køretøjsgruppe for MEP’ere

Efter to år med udelukkende videomøder, som Europaparlamentarikerne i den grad har oplevet dag ud og dag ind, kan gruppen endeligt mødes igen i parlamentet. Gruppen er dannet af en tysk parlamentariker, med hjælp fra FIVA, og består af parlamentarikere med interesse for de historiske køretøjer. I dette forum, har vi ret eksklusivt muligheden for at vende og ikke mindst mere detaljeret forklare hvilke konsekvenser EU-tiltag kan have på de historiske køretøjer, før de bliver formaliseret.  
 
Gruppen startede omkring implementeringen af køretøjssikkerhedspakken, som vi mundret valgte at kalde de ændringer som periodesynene gennemgik for øge sikkerheden og ikke mindst harmonisere periodesynene på tværs af landegrænserne indenfor EU. Det var her man fik defineret de historiske køretøjer i EU, og dermed også fik muligheden for at differentiere dem fra gamle hverdagskøretøjer. Som et lille kuriosum nupsede toldafdelingen definitionen og fik den implementeret i importreglerne FØR den kom ud i direktivet omkring periodesyn.  
 
Nyt møde i Historic Vehicles Group
På dette nye fysiske møde, havde vi fået besøg af den øverste civile ansatte under transportafdelingen, og fik dermed en blændende god mulighed for i detaljer at få forklaret de mest væsentlige forhold for de historiske køretøjer, for den som er ansvarlig for at de gennemarbejdede direktiver bliver godkendt i parlamentet.  
 
Vi fik rost dem for det nye i skrotningsdirektivet, hvor: ”Reuse – Rework – Recycle” er den nye raket for genanvendelse. De historiske køretøjer er jo som skabt i netop dette lys, og vi efterlever om nogen dette forløb. Faktisk har vi allerede herhjemme set disse forhold indarbejdet i den reviderede miljølov omkring skrotning af køretøjer – og indarbejdet til vores fordel.  
 
Vi fik vendt vigtigheden af at man bevarer definitionen for historiske køretøjer, trods revideringen af periodesynsdirektivet, men at man også skal huske det i de nye aktiviteter omkring reducering af klimaforandringerne.  
 
Behov for en guideline for miljøzoner
Vi fremhævede endnu engang vigtigheden af, at man prøver at lave guidelines for miljøzoner på tværs af EU-landene, så vi slipper for flere kreative (læs til tider direkte tossede) regler i de enkelte byer. En af MEP’erne fremhævede en frygt for, at de nye Euro7 regler hurtigt ender som referencen for alle fremtidige krav til udstødningsgasser - et krav kun de allernyeste køretøjer vil kunne efterleve.  
 
Slutteligt havde vi en god debat om REACH direktivet, omkring kemikalier, hvor to elementer har betydning for os (krom trioxid samt bly). Førstnævnte er en væsentlig bestanddel i forkromningsprocessen, og sidstnævnte bruges i batterier, i ældre printlodninger og til udglatning af tyndpladearbejde på især de ældste køretøjer. Forbydes stofferne, eller gøres praktisk umulige at håndtere, får vi store problemer vi bør undgå.  
 
Der blev taget mange notater, hvilket passede os vældigt, og vi håber at vi undgår de værste ting.  
 
Lars Genild
Formand for FIVAs Legislation Commision
Bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd
I den Hollandske by Panningen, skal der til sommer være FIVA verdensrally for historiske traktorer
 I den Hollandske by Panningen, skal der til sommer være FIVA verdensrally for historiske traktorer  

Nyt fra FIVA og deres lovgivningskommission

I FIVA bliver der rodet og rumlet med en hel del ganske forskellige aktiviteter:  
 
Talebobler om Torinocharteret
I vores Ungdoms- og kulturafdelingen, der i parentes bemærket sprudler af glæde og entusiasme fra en række ganske unge kvinder og mænd, har man valgt at gendefinere det vigtige, men lidt tunge, Torino Charter omkring restaurering af historiske køretøjer med respekt for køretøjernes vigtige rolle som kulturbærere.  
 
Vi skal jo alle huske at et køretøj kun er originalt, indtil nogen begynder at renovere det.  
 
Man har simpelthen lavet Torino-charteret om til en tegneserie, der i billeder og enkle talebobler forklarer den korrekte istandsættelse. Vi er i Motorhistorisk Samråd i gang med at oversætte taleboblerne til dansk, så alle kan være med.  
 
Torino Charteret, og Drivers Guide om korrekt brug og vedligehold af køretøjet, er i øvrigt anerkendt i EU og blandt mange betydende organisationer, for både sin lødighed men også fordi de er oversat til så mange sprog, at de kan forventes bredt fordelt.  
 
FIVA ID-kortene strømlines
FIVA’s tekniske afdeling er i øjeblikket i gang med at opdatere den elektroniske registrering af FIVA identitetskort, og få det hele gjort både mere strømlinet og hvor muligt mere brugervenligt.  
 
Verdensrally for traktorer
I den tunge klasse for lastbiler og landbrugsmaskiner, har de også rygende travlt. Der bliver nemlig arrangeret et verdensrally for historiske landbrugsmaskiner og lastbiler, i hollandske Panningen til sommer. Så er man det mindste interesseret i lastbiler og traktorer bør man møde op i Panningen, Holland den 29-30. juli 2023. Sidste år blev de i øvrigt nærmest bestormet af ganske unge piger/kvinder med særlig interesse for at køre og sætte traktorer i stand.  
 
Kommission med fokus på klimaet I kommissionen med fokus på lovgivning, roder vi med især to væsentlige forhold. Vi kigger på vedvarende aktiviteter, hvor vores særlige fokus er at få defineret en strategi omkring vedvarende drift, ligesom vi ser på aktiviteter der i øjeblikket initieres for at modvirke klimaforandringerne.  
 
Nu vil nogen måske tænke: ”Har de ikke noget fornuftigt at tage sig til?”
Svaret er: ”Nope – egentlig ikke!!!”  
 
Simpelthen fordi emnerne har det helt store fokus hos dem vi samarbejder med. De altoverskyggende ændringer vi ser, ikke mindst i miljølovgivningen, har helt klart sin base i klimaforandringerne, og forsøget på at mindske forandringerne.  
 
Så uanset om vi kan lide det eller ej, er det disse aktiviteter der påvirker vores nuværende måde at leve på. Det faktum er man så nødt til at acceptere, hvis man vil være med til at påvirke det på de punkter vi har fokus på.  
 
Vi er som sådan indforstået med disse forhold, og at man er nødt til at gribe fat i de store håndtag, hvis man skal reducere de klimaforandringer. Ingen af os ønsker det eskalerer og eksploderer for os.
 
Det vi dog er nødt til at foreholde i denne debat omkring aktiviteterne, er at vi ikke bare kan ændre de historiske køretøjer, uden samtidigt at fortabe historien og den kulturarv vi passer på.  
 
Positivt nok er der lydhørhed omkring os, og vi oplever at der også bliver lyttet til vore argumenter. Desværre er vores arbejde lidt som rengøringskonens – det bliver kun opdaget når det går galt.   
 
Lars Genild Formand for FIVAs Legislation Commision
Bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd
Blandt de emaljeskilte der indtil videre er udleveret, er dette der nu pryder væggen i Nimbusmuseet i Horsens
 Blandt de emaljeskilte der indtil videre er udleveret, er dette skilt, der nu pryder væggen i Nimbusmuseet i Horsens

Emaljeskilte til museer

Som tidligere omtalt har Motorhistorisk Samråd fået fremstillet emaljeskilte, som bliver delt ud til de museer, der tilslutter sig Samrådet som støttemedlemmer.  
 
Foreløbig har 4 museer fået et emaljeskilt til at sætte op et synligt sted. Det er Haanings Collection, Jysk Automobilmuseum, Den Gamle By i Aarhus og NIMBUS Museet i Horsens.  
 
I løbet af året, som bestyrelsens medlemmer kommer rundt, vil alle de museer, der foreløbig har tilsluttet sig, få udleveret et emaljeskilt.  
 
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd

Link til download af ovenstående billeder i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:

Billedtekst:  I en tid med stort fokus på miljøet, hvordan er så fremtidsudsigterne for de historiske køretøjer?  
Billedtekst:  I den Hollandske by Panningen, skal der til sommer være FIVA verdensrally for historiske traktorer
Billedtekst:  Blandt de emaljeskilte der indtil videre er udleveret, er dette der nu pryder væggen i Nimbusmuseet i Horsens
Del dette nyhedsbrev med familie, venner og bekendte, ved at bruge en af disse muligheder:
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
 
Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af
Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af Ubivox
Klik her for at gå til vores Facebook side
Klik her for at gå til vores Twitter side
Klik her for at møde os på Instagram
Copyright © 2020 Motorhistorisk Samråd, All rights reserved.

Motorhistorisk Samråd
Nærum Hovedgade 3
2850 Nærum
Danmark
Frameld dig dette nyhedsbrev