|
For enden af vejen, med ELV-direktivet i bagagerummet
En af de høringer i EU, der i 2023 har haft størst fokus for os med interesse i historiske køretøjer [HV] er revideringen af Skrotningsdirektivet eller ”End of Life” som det også kaldes.
I Sverige har man gennem flere år haft meget store problemer med national misfortolkning af reglerne og man blev nødt til at gå helt til højesteret, for at få rettens ord for, at miljøafdelingen overfortolkede reglerne.
For god ordens skyld er det umiddelbart alene i Sverige disse problemer har været af en uacceptabel karakter, medens de resterende EU-lande stille og roligt har levet med reglerne siden år 2000.
FIVAs Legislation Commission har sendt et brev til EU med vores anbefalinger til den aktuelle høring om revision af "End of Life"-direktivet (direktiv 2000/53/EF og ændring: COM/2023/451 forslag til forordning). Vi har også haft en vældig god dialog med den ansvarlige for revideringen i EU og foruden udveksling af diverse mails også har haft et længere tre-mandsmøde med ham op til afslutningen af høringsperioden. Dette medførte ikke mindst en direkte adressering af et af vore store dilemmaer omkring 3. lande.
I FIVA har vi fremlagt ni væsentlige ændringer, som vil sikre vores hobby bedre og som vi i øvrigt finder vil styrke de bagvedliggende formål med direktivet. Og hvad er egentlig formålet med direktivet:
For det første er dette ikke et direktiv lavet af onde politikere for at hjemsøge alle ejere af historiske køretøjer og tvinge deres køretøjer gennem makuleringsmaskinen, mens ejerne er tvunget til at se på.
Uanset hvor god historien lyder, er hovedmålet for det nuværende såvel som det fremtidige direktiv ikke vores bevægelse, men snarere bilindustrien.
Formålet med dette direktiv er at beskytte vores miljø mod skader fra primært væsker i slidte køretøjer, der dumpes ubeskyttet, og det er en måde at sikre genbrug af materialerne til fremstilling af nye køretøjer i stedet for at hente nye råmaterialer i jorden.
Genbrug af materialer fra gamle køretøjer er i øjeblikket mindre end 3%, og der er sat et mål på mere end 20 %. Når det er sagt, kan de foreslåede regler faktisk have en betydelig indvirkning på brugte køretøjer og HV'er, hvis flere strukturelle smuthuller ikke behandles ordentligt af EU's politiske beslutningstagere.
Hvad har vi anbefalet som FIVA?
For det første anbefaler vi, at direktivet forbliver som et direktiv i stedet for en forordning som foreslået af EU. Dette gør vi for at sikre muligheden for at få nationale tilpasninger, der passer til nationale regler. Dette forslag er et sekundært ønske, da det er anbefalingerne der er de vigtige ændringer og ikke formatet.
Vi anbefaler dem at undtage HV'er fra dette direktiv og tillade, at både køretøjer såvel som reservedele til disse køretøjer må opbevares og handles på tværs af grænserne. HVs dele er ikke standardaffald, men er en vigtig del af restaurering af HV. De genbruges enten direkte eller genbruges efter en delereparation. Det skal fremgå, at det alene er en HV-ejers ret at bestemme, om køretøjet skal gemmes til genbrug, restaurering eller klar til sidste tur. Naturligvis på en miljørigtig måde, men HV-ejerne er typisk fuldt ud i stand til at gøre det. De er lige så interesserede i at bevare disse dele til senere brug og derfor beskyttet mod miljøet i stedet for at blive dumpet i baghaven.
Vi ønsker at EU anerkender de historiske køretøjer ved at man også i dette direktiv annekterer den definition af et historisk køretøj som allerede er anerkendt i to andre direktiver.
Vi ønsker at den nuværende proportionalitet imellem køretøjets værdi og grænsen for reparation bortfalder for de historiske køretøjer, da det er andre værdier end brugsværdien, der har betydning for køretøjet. Historiske køretøjer er et vigtigt bidrag til vores kulturarv og derfor vigtigt at bevare for de kommende generationer.
Høringsperioden er nu afsluttet og vi afventer de efterfølgende aktiviteter i EU alt tyder på at den endelige beslutning omkring vedtagelse af det endelige forslag udskydes indtil det nye parlament er på plads sidst i 2024.
Vi håber, at alle vil hjælpe os med at beskytte vores gensidige passion ved at udbrede og forklare vores anbefalinger til lokale politikere og influencere i alle EU-landene, da EU-beslutninger alle bygger på, at lokale politikere afgiver deres stemme.
Kan man selv gøre noget hvis man frygter at ens allerkæreste VW Derby fra 1977 ender i shredderen? Ja det umiddelbart mest logiske er at holde den på plader, man skrotter jo ikke biler der er lovlige på vejene. Er pladerne fjernet kan man jo sikre sig at Alto’en har fået fjernet alle væsker og i øvrigt opbevares under tag og på et fast underlag. Så undgår man at genboen melder en til kommunen fordi han er træt af at se på dit ”vrag af en gammel bil” ude i forhaven. Myndighederne har som sådan rent faktisk ret til at kræve udrangerede køretøjer fjernet og bortskaffet på miljømæssig forsvarlig måde, hvis du har fyldt haven med udrangerede køretøjer, og det er oftest en i nabolaget, der har startet sagen ved at anmelde det til kommunen.
Men grundlæggende er det vel også sund fornuft, at man ikke ønsker sine køretøjer degenererer mere end nødvendigt, før man finder tid til at sætte dem i stand igen.
Kan man så selv gøre noget hvis man frygter at ens allerkæreste Suzuki Alto fra 1996 ender i shredderen, den er jo yngre end de 30 år?
Man kan såmænd gøre nøjagtig det samme som ved Derby’en, for opfører man sig nogenlunde fornuftigt og ansvarligt uden at genere omgivelserne, så er ingen jo i fare for nogen eller noget.
I øvrigt har skrotningsdirektivet aldrig omfattet motorcykler eller for den sags skyld motorbåde eller landbrugskøretøjer, men det er der faktisk en vis sandsynlighed for at det kommer til i fremtiden.
Med venlig hilsen
Lars Genild
Vicepræsident i FIVA – Legislation Commision
Bestyrelsesmedlem
Motorhistorisk Samråd
|